Afbalanceringsvest

 
10-09-2005
Dykker leksikon

En afbalanceringsvest (også kaldet BCD - Buoyancy Control Device) kan lettest beskrives som en rygsæk med luft, som giver en SCUBA dykker mulighed for at korrigere sin opdrift, så den bliver neutral.

En dykker med neutral opdrift vil hverken stige opad eller synke ned, men blive på samme sted i vandsøjlen. Dette er hensigtsmæssigt da dykkeren dels bruger mindre energi og dels undgår en ukontrolleret opstigning, som øger risikoen for trykfaldssyge.
Når en dykker bevæger sig ned i vandsøjlen vil vandtrykket presse luften i ens våddragt og andre dele af udstyret sammen, hvilket bevirker at opdriften mindskes. Derfor puster dykkeren luft fra trykflaskerne ind i afbalanceringsvesten for at genskabe neutral opdrift. Nå dykkeren bevæger sig op mod overfladen lukker dykkeren luften ud af afbalanceringsvesten igen, da man når man bevæger sig mod overfladen mindsker trykket igen, så luften udvider sig. Glemmer man at lukke luften ud af afbalanceringsvesten vil ens opdrift derfor blive større i takt med at man nærmer sig overfladen og opstigningen bliver ukontrollabel.

Bedømmelse: 5.59 af 10





 
 
Find information om: Alt om dykning dyk Dykning tips Dykning guide dykning
(Hovedkategori: Dykker leksikon)